Standerstrygning og vinterroning i kajak

20. oktober 2018 07:40 , af Jacob Søndergaard

Hej alle medlemmer i Nibe Roklub

Rosæsonen 2018 har været fantastisk, men vi må erkende, at den nu går på hæld.
Helt aktuelt står der så to emner øverst – nemlig sæsonafslutningen, som sker ved
Standerstrygning, lørdag den 3. november og
Prøver og regler for de, som ønsker at ro vinterroning i kajak.

Standerstrygningen - lørdag den 3. november
Programmet kort – men se også vedhæftede program:
(link til programmet: PROGRAM STANDERSTRYGNING)
Kl. 10.00: Årets sidste rotur
Kl. 13.00: Standerstrygning, dåb af ny kajak, uddeling af kilometernåle, kaffebord
Kl. 18.00: Standerstrygningsfest - tilmelding og betaling på kalender via dette LINK:
                https://www.niberoklub.dk/Activity/ActivityView#
Har du lyst og mulighed for at give en hånd med ved arrangementet, kontakt da:
Birgitte Larsen: birgittelarsen9@gmail.com

–     –     –

Har du lyst og mod på at ro vinterroning i kajak, så læs dette indlæg fra kajakchefen:

Vinterroning i kajak 2018/19 
Nu er vintersæsonen ikke langt væk. Der er en del tvivl om klubreglerne for dette, og jeg henviser til kajak-reglementet, som kan læses på vores hjemmeside.
Jeg vil gerne ridse kajakvinter reglerne op:
Alle frigivne kajakroere (også dem som er startet i 2018) må vinter-ro hvis:
- du ror afsted sammen med nogen, mindst 2 personer i gruppen
- har roet mindst 250km i indeværende sæson
- har enten våddragt eller tørdragt på
- har lavet godkendte makkerredninger i indeværende sæson
- kun roning i dagligt rofarvand (og kun isfrit)
- kun på kystlinjestrækninger, ikke over åbent vand
- du skal være minimum 18 år
- roning kun mellem solopgang og solnedgang.

Og - vil jeg lige tilføje mine råd
- Hav sund fornuft med under huen.
- Lad være med at ro til Røn eller andre åbne steder, men tag ind mod Sebber eller bredningen rundt.
- Læs vejret, hav pumpe og paddlefloat med.

Når broen bliver taget op, så bliver det mere besværligt at komme op/i vandet.
Du kan gå ud i vandet (støvler anbefales) eller bruge trinbrættet ved siden af flagstangsplateauet (hvis der er vand nok).

Solo vinterroning:
Se reglementet på hjemmesiden:
https://clubportalne.blob.core.windows.net/sitesite2519308348171230174/f/Vedtægter%20og%20reglementer/Kajakreglement2015.pdf

Hold øje med rokort, da godkendte solovinterøvelser er obligatoriske.
Thomas og Keld slår en dato op på rokort, du skal tilmelde dig der hvis du vil solovinterro den kommende vinter.
(Allerede nu på onsdag er der mulighed)

Med venlig hilsen
Nibe Roklub
Jacob Norris