Succes for Ældre Sagens eRoning i Nibe Roklub

13. januar 2025 13:15 , af Jacob Søndergaard

Mandag var der otte fremmødte til Nibe Roklubs nyeste initiativ, nemlig et introforløb i eRoning for medlemmer af Ældre Sagen.

Det betød ”fuldt hus”, og der var stor koncentration for at følge instruktøren på skærmen og at udføre korrekt rotag. 
– Vi synes, det har været en stor succes. Vi regner med, at alle deltager de aftalte fem lektioner, der er et tilbudt intro-forløb til nye seniorroere i Nibe Roklub, siger rochef Kirsten Overgaard og og eRoning instruktør Lena Knudsen.

Nibe Roklub har denne vinter introduceret eRoning med ”coaching” og instruktion via ”nettet”, og har udviklet klubbens løsning i samarbejde med Dansk Forening for Rosport.